Facaderenovering

Vi renoverer med respekt for bygningens arkitektur og materialevalg,
så resultatet både er æstetisk og holdbart.

Eksperter i facaderenovering – kvalitet, erfaring og tryghed

Hos Peter Maler Entreprise A/S har vi udført facaderenoveringer i Storkøbenhavn for private, virksomheder, boligforeninger og offentlige institutioner gennem mere end 40 år. Med et væld af succesfulde projekter bag os har vi opbygget en solid erfaring, der afspejler sig i både vores håndværk og rådgivning. Vi renoverer altid med respekt for bygningens arkitektur og materialevalg, så resultatet både er æstetisk og holdbart.

Vi tager os af hele processen – fra planlægningsfasen til det færdige resultat – og sørger for at koordinere alle underentreprenører, så du kan læne dig trygt tilbage uden bekymringer.

Hvorfor facaderenovering?

Der kan være mange grunde til at give facaden et løft. Det danske vejr tærer på bygningen over tid, og en renovering handler om mere end et flottere udseende. Facaderenovering øger ejendommens værdi og levetid ved at beskytte konstruktionen, og bedre isolering vil reducere energiomkostningerne. Uanset om din facade er slidt, eller du ønsker et nyt udtryk, sikrer vi et kvalitetsresultat, der holder i mange år fremover.

Lad os stå for din facaderenovering, så din ejendom kommer til at fremstå flot, velholdt og indbydende!

Helhedsbillede af Reventlowsgade 26-30

FAQ

En facaderenovering er nødvendig, hvis der er synlige skader, revner, afskalninger eller problemer med isoleringen. En renovering kan også forbedre bygningens æstetik og værdi.

Ja, vi tilbyder professionel rådgivning og inspektion af din facade for at vurdere behovet for renovering og de bedste løsninger.

Prisen afhænger af facadens tilstand, valg af materialer og omfanget af renoveringen. Vi tilbyder en uforpligtende vurdering og et tilbud baseret på dine behov.

En facaderenovering kan forbedre bygningens udseende, øge dens værdi, forlænge levetiden og forbedre isoleringen, hvilket kan reducere energiomkostningerne.

Tilfredse kunder siden 1981

Flinke og dygtige folk som har udført et arbejde af høj kvalitet.
Vi føler vi står med et helt nyt hus og glæder os hver dag, vi kommer hjem til det færdige resultat.
Vi kan kun varmt anbefale jer og jeres kvalitetsarbejde.

Jan Kongebro

Alt kørte snorlige, til tiden og inden for budgettet med god kvalitet i arbejdet.
Meget andet kan man som bygherre ikke ønske sig.

Thomas Rée

Tak for veludført arbejde i mit badeværelse.

Line Rasch

Isoleringen af vores lejlighed blev lavet rigtigt fint, og der var pænt og rent bagefter.
Stor ros til isoleringsmanden.

Kirsten Meino

Beboerne i foreningen er rigtig glade for både forløbet og det færdige resultat. Det var vigtigt for os, at tidsplanen blev overholdt, og det havde I jo heldigvis styr på hele vejen. Det var en stor fordel, at jeg kunne deltage ved de ugentlige byggemøder, så jeg havde en idé om, hvor langt I var nået.

Både I og Peter Jahn & Partnere har været gode til at give os råd og vejledning undervejs mht. farver og materialer. Småfejl blev noteret og rettet, og der ingen alvorlige overraskelser undervejs, så budgettet holdt. Vi kan sagtens forestille os at arbejde sammen med jer en anden gang.

Brian Green

Vi har været meget tilfredse med hele processen angående tilbudsgivningen på sandblæsning, murerarbejde, malerarbejde og med de forskellige håndværkere, der udførte arbejdet. Meget fin arbejdsdisciplin, gode at snakke med og meget omhyggelige.

Anette og Jens Blom

Vi er en lille andelsforening i Brønshøj på i alt 24 lejemål, som har fået totalrenoveret vores 3 bagtrapper og fortrappeopgange. Alle døre til alle lejligheder på både for- og bagtrapper er blevet udskiftet. Peter Maler bød ind som hovedentreprenør med den klart mest fordelagtige pris. Et virkelig sublimt arbejde udført af kompetente håndværkere.

Vores opgange er blevet rigtigt fine. Dejligt med en håndværker, der ikke kommer med urimelige ekstra regninger. Peter Maler er et firma, som vi her i foreningen godt kan anbefale andre til både større og mindre opgaver.

Mikkel Laursen

Tak for et godt samarbejde i forbindelse med gennemførelsen af malerrenovering af vores opgange på Vestbanevej.
Send os gerne anvendte farvekoder og andre relevante oplysninger til småreparationer efter behov.

Jesper Kristensen

Vores proces – Fra vurdering til færdigt resultat

En facaderenovering indebærer flere vigtige trin for at sikre et smukt og holdbart resultat.

1. Tilstandsvurdering – første skridt mod en ny facade

Vi starter med en grundig tilstandsvurdering sammen med dig, hvorefter vi udarbejder en rapport over facadens tilstand med forslag til den bedste løsning for netop din bygning.

2. Facadeafrensning – skånsom og effektiv rensning

Den korrekte afrensning er afgørende for at beskytte facaden. Vi samarbejder med specialister for at sikre den mest skånsomme metode, hvad enten det er Jos-afrensning, hedvandsrensning eller en mere kraftfuld behandling.

3. Stillads – sikker og effektiv adgang

Herefter opsættes stillads i samarbejde med vores dygtige partnere – sikkert og effektivt, og altid til den bedste pris.

4. Murerarbejde – solidt håndværk i detaljen

Efter afrensningen udfører vi det nødvendige murerarbejde, som kan omfatte:

  • Opskæring af revner og ilægning af jern for at forhindre nye revner
  • Forstærkning og pudsning af sålbænke og gesimser
  • Filtsning og pudsning af facader og sokler
  • Reparation eller ny støbning af ornamenter

5. Malerarbejde – en flot og beskyttende overflade

Vi anvender kun de bedste malersystemer, der passer til din facade, herunder:

  • Silikat-, silikoneharpiks- og emulsionssystemer
  • Akryl- og tykfilmsmaling
  • Vand- og smudsafvisende overfladebehandlinger

Gennem vores samarbejde med særlige fagkonsulenter kan vi også hjælpe med farvevalg, så jeres facade får det helt rette udtryk.

Overvejer du en facaderenovering?

Trænger din facade til nyt liv? Vi står klar til at rådgive dig til den bedste løsning.

Lad os tage en uforpligtende snak om dit projekt! Kontakt os i dag på kontakt@peter-maler.dk eller tlf. 38 10 32 80.