Hovedentreprise

Med os som hovedentreprenør er du sikret et byggeri, der holder – både økonomisk, æstetisk og kvalitetsmæssigt.

Hovedentreprise med ekspertise og tryghed

Når du vælger Peter Maler Entreprise A/S som hovedentreprenør, får du en stærk og pålidelig samarbejdspartner.

Gennem fire årtier har vi varetaget store hovedentrepriser i København, og det har gjort os til mester i at koordinere fagfolk og håndtere udfordringer på forkant – inden de bliver til problemer. Med kompetent rådgivning, solid projektstyring og et stærkt hold af garvede håndværkere er du sikret et byggeri, der holder – både økonomisk, æstetisk og kvalitetsmæssigt.

Facaderenovering igangsat

Fra idé til færdigt projekt – vi guider dig hele vejen

Fra første kontakt til færdigt byggeri sørger vi for en gnidningsfri proces.

Efter en grundig indledende dialog besigtiger byggelederen projektet og udarbejder et tilbud på den bedste løsning inden for jeres rammer. Når opgaven er udført, gennemgår vi hele projektet sammen, så du altid står tilbage med en løsning, der lever op til dine forventninger – og mere til.

Helhedsbillede af Reventlowsgade 26-30

FAQ

En hovedentreprenør sikrer, at dit byggeprojekt forløber effektivt og struktureret. Du får én samlet kontaktperson, der koordinerer alle faggrupper, minimerer fejl og sikrer, at projektet bliver færdigt til tiden og inden for budgettet.

Vi styrer hele entreprisen fra start til slut og samarbejder med erfarne fagfolk inden for alle relevante fagområder. Det sikrer dig en effektiv og problemfri byggeproces – helt uden besværet ved selv at skulle koordinere håndværkere.

Med mange års erfaring, et solidt netværk af specialister og en skarp projektstyring er vi en samarbejdspartner, du kan regne med. Vores åbne kommunikation og kvalitetsorienterede tilgang gør os til et trygt valg for både byggerådgivere og arkitekter.

Ja, vi har stor erfaring med større byggeprojekter for både boligforeninger, erhvervsejendomme og offentlige institutioner. Med os som hovedentreprenør kan du være sikker på en effektiv projektstyring samt præcis overholdelse af både tidsplaner og budgetter.

Ved hovedentreprise står bygherren selv for projektering og hyrer fx arkitekt og ingeniør, mens vi som hovedentreprenør står for selve byggeriet og koordineringen af håndværkere. Ved totalentreprise tager vi ansvar for både projektering og udførelse, så du får en samlet løsning med én kontaktperson hele vejen.

Ved at samle alle faggrupper under én hovedentreprise sikres en mere strømlinet proces med færre kommunikationsfejl, bedre koordinering og en mere effektiv tidsplan. Det kan spare dig både tid og penge – og så slipper du for besværet med at styre flere håndværkere selv.

Vi har en åben og løbende dialog med alle involverede parter og sørger for detaljerede statusopdateringer. Vores projektledelse sikrer, at alle arbejder ud fra samme plan og mål.

Tilfredse kunder siden 1981

Flinke og dygtige folk som har udført et arbejde af høj kvalitet.
Vi føler vi står med et helt nyt hus og glæder os hver dag, vi kommer hjem til det færdige resultat.
Vi kan kun varmt anbefale jer og jeres kvalitetsarbejde.

Jan Kongebro

Alt kørte snorlige, til tiden og inden for budgettet med god kvalitet i arbejdet.
Meget andet kan man som bygherre ikke ønske sig.

Thomas Rée

Tak for veludført arbejde i mit badeværelse.

Line Rasch

Isoleringen af vores lejlighed blev lavet rigtigt fint, og der var pænt og rent bagefter.
Stor ros til isoleringsmanden.

Kirsten Meino

Beboerne i foreningen er rigtig glade for både forløbet og det færdige resultat. Det var vigtigt for os, at tidsplanen blev overholdt, og det havde I jo heldigvis styr på hele vejen. Det var en stor fordel, at jeg kunne deltage ved de ugentlige byggemøder, så jeg havde en idé om, hvor langt I var nået.

Både I og Peter Jahn & Partnere har været gode til at give os råd og vejledning undervejs mht. farver og materialer. Småfejl blev noteret og rettet, og der ingen alvorlige overraskelser undervejs, så budgettet holdt. Vi kan sagtens forestille os at arbejde sammen med jer en anden gang.

Brian Green

Vi har været meget tilfredse med hele processen angående tilbudsgivningen på sandblæsning, murerarbejde, malerarbejde og med de forskellige håndværkere, der udførte arbejdet. Meget fin arbejdsdisciplin, gode at snakke med og meget omhyggelige.

Anette og Jens Blom

Vi er en lille andelsforening i Brønshøj på i alt 24 lejemål, som har fået totalrenoveret vores 3 bagtrapper og fortrappeopgange. Alle døre til alle lejligheder på både for- og bagtrapper er blevet udskiftet. Peter Maler bød ind som hovedentreprenør med den klart mest fordelagtige pris. Et virkelig sublimt arbejde udført af kompetente håndværkere.

Vores opgange er blevet rigtigt fine. Dejligt med en håndværker, der ikke kommer med urimelige ekstra regninger. Peter Maler er et firma, som vi her i foreningen godt kan anbefale andre til både større og mindre opgaver.

Mikkel Laursen

Tak for et godt samarbejde i forbindelse med gennemførelsen af malerrenovering af vores opgange på Vestbanevej.
Send os gerne anvendte farvekoder og andre relevante oplysninger til småreparationer efter behov.

Jesper Kristensen

Lad os tage en snak om dit projekt!

Har du brug for rådgivning i forbindelse med en kommende hovedentreprise eller sparring i forbindelse med en byggeidé? Vi er altid klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig på vej mod den bedste løsning.

Kontakt os i dag på kontakt@peter-maler.dk eller tlf. 38 10 32 80.

Facaderenovering med stillads